PKF Munkebo Eriksen Funch

PKF Munkebo Eriksen Funch
Ledige stillinger

Home Ledige stillinger Økonomi trainee

Økonomi trainee

Vi søger en dygtig økonomi trainee til ansættelse snarest, som har lyst til at blive en del af en dynamisk virksomhed i vækst. Vi forventer, at du har bestået eller afslutter HHX, Financial controller eller lignende uddannelse.

Du vil blive tilknyttet vores erhvervsserviceafdeling, som p.t. består af 3 medarbejdere.

Som vores nye medarbejder vil du gennemgå et grundigt 2-årigt trainee-forløb inden for bl.a. finans-, debitor- og kreditorbogholderi, lønningsbogholderi, afstemninger, SKAT, moms og afgifter samt andre op­gaver, der relaterer sig til økonomifunktionen både i vores erhvervsservice­afde­ling samt revisorafdelingerne.

  • Du vil løbende komme på eksterne kurser, som klæder dig godt på til at varetage de mange opgaver, du vil blive beskæftiget med.
  • Du er interes­seret i IT og de muligheder, det giver for at gøre hverdagen lettere og overskuelig.
  • Du er engageret og kan lide at arbejde selv­stændigt. Derudover er du fleksibel og åben for nye udfordringer.
  • Du forstår selv at disponere din tid og lægger vægt på struktur, orden og systematik.

For at passe ind i vores team, skal vi bruge en medarbejder, der prioriterer kunderne højt og sætter en ære i at levere et arbejde af høj kvalitet. Service er nøgleordet – både når det gælder vores kunder og internt i huset.

Vi kan tilbyde dig en grundig uddannelse - både praktisk og teoretisk - i et hus med ca. 25 engagerede kolleger. Du får arbejds­op­gaver, som giver dig ansvar og udfordringer - både fagligt og personligt.

Hvis du mener, at dit navn skal stå på vores næste ansættelseskontrakt, så send din ansøgning, vedlagt CV og eksamenspapirer fra henholdsvis folkeskolen og HHX eller tilsvarende til okonomi@pkf.dk.

Vi holder løbende samtaler.

Enhver henvendelse vil naturligvis blive behandlet fortroligt.