Sekretær
Til ansættelse snarest søger vi en central administrativ medarbejder.
Vi skal bruge en engageret, erfaren medarbejder, som vil få ansvaret for vores sekretariat, og som i samarbejde med vores receptionsmedarbejder løser de mangeartede opgaver, som ligger i en administration.
Stillingen er fuld tid.
Centrale arbejdsopgaver
- Assistance til firmaets ledelse.
- Ansvarlig for den afsluttende kvalitetskontrol af regnskaber og regnskabsrelaterede dokumenter samt klargøring af elektronisk kommunikation i forbindelse hermed.
- Digital anmeldelse og registrering til offentlige myndigheder.
- Administration af kursustilmeldinger og efteruddannelse af medarbejdere.
- Ansvarlig for telefonanlæg og print- og kopimaskiner.
- Kontaktled til firmaets IT-ansvarlige.
- Ansvarlig for vedligeholdelse af hjemmeside / sociale medier.
- Ansvarlig for udvikling/vedligeholdelse af vores templates, websites m.v.
- Kontakt til vores internationale og nationale samarbejdspartnere.
- Ansvarlig for APV.
- Øvrige administrative ad-hoc opgaver.
Kvalifikationer
- Kontoruddannelse og relevant erfaring fra lignende stilling.
- Du er muligvis ansat som advokatsekretær, i en lignende funktion i et revisionsfirma, eller du har opnået relevant erfaring i en helt tredje branche.
- God IT-forståelse og interesse herfor, og du er superbruger af Office-pakken, herunder især Word og Excel. Derudover benytter vi bl.a. også Lotus Notes og CaseWare. Erfaring med disse programmer vil være dejligt, men er ikke et krav.
- Højt niveau inden for dansk og engelsk retskrivning og god formuleringsevne på begge sprog.
- God talforståelse.
- Omhyggelig og selvstændig med arbejdet – både det udfordrende og det rutineprægede.
- Du er løsningsorienteret, kan tage ansvar og har evnen til skarp fokus i travle situationer, som kommer i bølger en del gange om året.
- Ansvarlighed over for fortrolige informationer og opgaver.
- Du har et godt blik for detaljen, layout og æstetik. Høj kvalitet er nøgleordet.
- Serviceminded, smilende, imødekommende og præsentabel.
- Fleksibel, stabil og loyal.
Vi håber, at du kan se dig selv som en vigtig del af vores organisation, som består af unge, engagerede medarbejdere - og nogle få med lidt flere grå hår.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Send din ansøgning pr. mail til admin@pkf.dk vedlagt CV, foto samt kopi af relevante udtalelser og eksamensbeviser.
PKF Munkebo Vindelev
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Hovedvejen 56 | 2600 Glostrup
Tlf. 43 96 06 56
www.pkf.dk | pkf@pkf.dk
Vi er centralt beliggende, tæt på Motorring 3 og Glostrup Station.